Atelier KHJ ønsker Alle RIGTIG GODT NYTÅR! – særligt til jer, jeg har mødt på en af mine udstillinger, og til jer, der aktivt følger mig og min kunst.
Efter min august-udstilling i Skagen, som var en succes, er jeg nu ved at få bygget en ny udstilling op; men ting tager tid – i hvert fald gør mine malerier det. De skulle gerne indeholde mere end ”det”, man lige ser i første omgang.
En udstilling i 1. halvår annonceres senere. I er forsat velkomne til at besøge mig i mit hjemme atelier i Sønderborg; lige nu max 4 gæster af gangen og efter aftale.
Med ønsket om dejlige 2022-oplevelser til Jer Alle…. i Lyset
I år er det en dejlig sommer i Danmark, som jeg håber I allesammen nyder.
Det er også skønt med udadvendte aktiviteter! – og her orienterer jeg om steder i syd og nord, hvor I kan se kunstneriske indtryk fra min hånd denne sommer 😊
Aktuelt kan man til og med torsdag d. 29. juli se det netop færdiggjorte maleri: ”Dybbøl Banke – stubmarker” på KUNSTPUNKT´s Jubilæumsudstilling.
Storegade 14
6440 Augustenborg (daglig 11 – 17).
Denne sommer er der endnu en god grund til at tage en tur til Skagen, da jeg i år udstiller på ”Toppen af Danmark” – fra onsdag d. 11. august til og med tirsdag d. 17. august. Det er jeg rigtig glad for – denne gang kan I finde mine malerier i Galleri Skagen – beliggende midt på gågaden.
Det er min største udstilling i år, og det er mit håb at kunne give publikum en god oplevelse ved at vise mine nyeste ekspressive landskaber, men også øvrige billedlige eksperimenter. Galleri Skagen deles med indehaveren Gitte Toft, der viser indtryk fra området.
Jeg vil forsøge selv at være tilstede det meste af tiden, men send en sms 20280154, hvis Du / I vil være helt sikre på at møde mig. Det er altid dejligt med et personligt møde 😊
Galleri Skagen (Facebook side / hjemmeside)
Sct. Laurentiivej 40 A, 9990 Skagen (Google Maps)
(Åben man – lør. 10 – 17, søn 11 – 15.)
Skulle nogen i det ligeledes skønne Sønderjylland eller på rejse dertil være interesseret i at aflægge mit Sønderborg-atelier et uforpligtende besøg, er dette igen muligt i perioder i efteråret, ved at kontakte mig først.
Forsat dejlig sommer – August og September er altid de smukkeste måneder.
Kirsten
I ”Galleri Sønderborg” beliggende på gågaden i Sønderborg, er jeg i juli og august repræsenteret i det store 360 m2 Galleri. Her viser jeg fortrinsvis landskabsmalerier, men har også indleveret andre eksperimenterende værker, galleriet kan vise.
Det dynamiske ”Galleri Sønderborg” er beliggende Perlegade 57, og det er et stort galleri med mange kunstnere repræsenteret – så der er meget at opleve.
”Galleri Sønderborg” – Perlegade 57, Sønderborg, tlf. 30 54 32 82
Åben: Tirsdag – Fredag kl. 12 – 17.30, Lørdag kl. 10 – 14.
“Experience Nordic” (70 x 99 cm.), Kirsten Hjortlund og Kim Frisk fra Galleri Sønderborg
På grund af Covid-19 og lukkede grænser mv. aflyste jeg Skagen – udstillingen i juni i år. I stedet er jeg glad for denne udstillings mulighed i hele juli og august måned.
I indbydes til Fernisering Lørdag d. 11. juli kl. 11 – 14, hvor jeg også selv vil være tilstede.
“Travelling” (100 x 120 cm.)
Send en SMS, hvis I kommer langvejs fra i udstillingsperioden. Så vil jeg, hvis det er muligt, være tilstede og præsentere mine malerier i galleriet for jer.
Dejlig sommer til jer!
De varmeste hilsner Kirsten
Gennem det sidste år har jeg arbejdet på min store solo-udstilling, der vises fra mandag d. 16. september med FERNISERING samme dag kl. 17, i det moderne KULTURHUS i SKANDERBORG.
Her er virkelig forskellige malerier i min empatiske / ekspressive stil, endvidere mange eksperimenter, – men den røde tråd igennem alt der vises er: Lyset og Glæden.
Jeg glæder mig til at vise alle Jer, der følger mig, helt nye arbejder – og selv er jeg glad for at have fået gennembearbejdet og afsluttet flere af de store malerier, jeg har arbejdet på i årevis 😊
“Sensommer” (97 x 130 cm.)
Til FERNISERINGEN, som Kulturhuset afholder d. 16. september kl. 17, er jeg selv tilstede og håber at hilse på rigtig mange af Jer!
Udstillingen varer til og med d. 22. oktober, og kan ses hver dag i Kulturhusets åbningstid.
Adresse: Kulturhuset Skanderborg, Parkvej 10, 8660 Skanderborg (kort)
Se mere om udstillingen på Kulturhusets hjemmeside her.
“Livet i Lyset” (40 x 40 cm.)
Dejligt Efterår og Glade hilsner!
Kære Alle!
Lyset er vendt tilbage og foråret er vist allerede kommet….
Det er en fornøjelse at orientere jer om alle mine kunst-aktiviteter i Påsken – og hvad der vil ske i 2019!
Aktuelt er jeg i påsken af Vesthimmerlands Kunstforening inviteret til at udstille på Vitskøl Kloster – tæt ved byen Aars. Her vil I kunne møde mig på Ferniseringsdagen Skærtorsdag kl. 14 – 17. (Åben alle påskedage 10 – 17).
Klik her for at se ferniserings invitationen.
I samme tidsrum er jeg i Sønderjylland repræsenteret i Palæet ”Augustiana” 1. sal, 6440 Augustenborg (kort), og i Kunstnersammenslutningen ”Kunstværket” i Augustenborg (kort), hvor jeg også har værksted.
Her viser jeg lyse landskabsmalerier og eksperimenterende værker. Disse to steder ligger ca. 1.5 km. fra hinanden. Åbent alle påskedage kl. 11 – 17. Jeg vil selv være tilstede i ”Kunstværket” søndag 21.4 kl. 11 – 14.
Efteråret 2019: En spændende udstillingsopgave venter – idet Skanderborg Kulturhus (kort) har inviteret mig til at afholde en stor solo-udstilling i deres meget smukke og store nye hus, beliggende ned til Skanderborg sø.
Denne udstilling, der er under forberedelse, bliver måske den største, jeg nogensinde har vist, og den finder sted fra mandag 16.9 – 22.10. Blot til jeres foreløbige orientering!
Jeg ønsker Jer Alle en God Påske!
Igen i sommer udstiller jeg ekspressive landskabs malerier på Skagen sammen bronzekunstner Lene Purkær Stefansen og hendes spændende forskellige skulpturer i Galleri Molevit på Skagen 5. – 17. juni. Sidste gang vi udstillede i Galleri Molevit var i 2015, men vi er nu klar til igen at give jer og det internationale publikum, der er på sommertur på Toppen af Danmark en kunstoplevelse.
I er derfor velkomne til at få en Kunstoplevelse i Galleriet, der ligger 50 meter fra Torvet på Jens Klarupsvej 1 (se kort). (Mellem Hotel Petit og Plesners Hotel.)
Galleriet er åben alle dage kl. 11 – 18.
I juli og august vil det sønderjyske publikum og alle andre interesserede have mulighed for at se mine malerier i Panorama-restauranten på Benniksgaard Hotel i Rinkenæs (se kort). Det er et “Small Danish Hotels”, med en markant hovedbygning fra 1782, beliggende enestående smukt ned til Flensborg Fjord.
Indbydelse til FORÅRSUDSTILLING i Billund Kunstforening 11. april – 6.maj 2018.
Fernisering Onsdag d. 11. april kl. 17. hvor jeg selv er til stede og håber at møde flere af Jer!
”På Tur” (60 x 80 cm.)
På denne separat-udstilling viser jeg de nyeste af mine ekspressive, men også empatiske landskabs – malerier fra Danmark: vest, syd, nord og rundt omkring, men også enkelte eksperimenterende billedlige udtryk er med på udstillingen. Her er en sjælden mulighed for at se helheder i mit arbejde; idet jeg længe har koncentreret mig om arbejdet i atelieret, og nu glæder mig til at vise jer resultaterne.
På ferniserings-dagen kan I også hilse på den nordjyske bronzekunstner Lene Purkær Stefansen som viser et udvalg af sine meget populære bronze-skulpturer; inspireret af det følelsesmæssige samspil mellem mennesker med inspiration fra hverdagen.
Se mere på: www.lenepurkaer.dk
Billund Centret
Hans Jensens vej 6, 7190 Billund (kort)
Åben mandag – fredag 8 – 22, søndag og helligdage 8 – 20.
“Transformation”
Sommer aktiviteter
“Udsyn – Gyldent Lys”, 2 x (84 x 101 cm.)
Udstilling i November – December på Privathospitalet i Kollund – tæt på den danske grænse i Sønderjylland
Her kan I se flere af mine eksperimenterende malerier – med hver deres udtryk og historie, hvor jeg har anvendt andre materialer / teknikker. I vil også kunne se mine ekspressive landskabsmalerier fra forskellige egne af Danmark. Flere i små formater.
Udstillingens åbningstid: hverdage 9 – 17, fredag 9 – 16.
Det overrasker mig selv – igen, igen, hvor lang tid, det tager at få arbejdet ”det rigtige udtryk frem” i hvert maleri. Der skal mange lag og betragtninger til – og der skal arbejdes ”frem og tilbage”, før motivet endelig efter lang tid, fremstår enkelt og ukompliceret – og maleriet er færdigt!
Tak for mange henvendelser og efterfølgende besøg i mit atelier i Sønderborg i det forgangne år. Det er altid dejligt at møde jer, og vise nye og igangværende arbejder frem. Lokalt arbejder jeg lige nu sammen med en aktør, på spændende planer om kommende atelier-besøg af små grupper udenbys gæster.
Netop nu vil jeg selv kunne være til stede på den aktuelle udstilling i Kollund, hvis det ønskes. Kontakt mig gerne og lav en aftale herom. Billederne udskiftes med andre ved evt. salg.
Jeg udstiller lokalt i Sønderborg fra d. 1. – 30. november i lyse og lette lokaler hos: Nordea, Perlegade 9, 6400 Sønderborg (Dagligt kl. 10 – 16).
Det er min første større offentlige udstilling siden foråret, og I vil kunne møde mig personligt torsdag d. 10. og tirsdag d. 29. november – begge dage kl. 15 – 16, hvor banken samtidig er vært ved en lille glad kop kaffe!
Ved samme lejlighed præsenterer færøske Berghild Lamhauge Holst sine ekspressive portræt-malerier.
Det kunne være hyggeligt at møde jer her!
I Nordtyskland, Kiel er jeg aktuelt repræsenteret på den censurerede Vandre-udstilling ”Grænzeland”, som går over grænsen d. 22. januar – 26. februar hvor den vises i Det røde Palæ, Palævej 12 i Augustenborg. Herefter vises udstillingen i Skærbæk, Kunstnerhuset og slutter i maj 2017 i Flensborg, Kulturturm. Se evt. mere: www.ffkk.org
I dette nyhedsbrev vil jeg også gerne orientere jer om ”Kunstværket” i Augustenborg, som er en form for kunstnerkoloni for 51 forskellige kunstnere – og jeg er en af dem! Her starter jeg forberedelser, i den lange proces, det er for mig at male hvert billede, inden endelig færdiggørelse i mit atelier. ”Kunstværket” er et spændende dynamisk sted, som er åbent for publikum den sidste weekend hver måned lørdag – søndag kl. 11 – 16, hvor nogle kunstnere samtidig arbejder i deres værksted, og andre viser rundt.
I er velkomne til at kontakte mig for et besøg i mit primære atelier efter Nordea udstillingen, og ellers ønsker jeg hyggelige tider til Jer ALLE i de kommende måneder!
De bedste hilsner Kirsten Hjortlund
Nogen gange lykkes det, man rigtig gerne vil 🙂
Nu kan jeg vise mine malerier i Sønderjylland igen – ja, ovenikøbet i min egen by – Sønderborg – midt på Gågaden i smukke rammer på Perlegade 73 (tidl. Twizt v. Føtex), 6400 Sønderborg.
Her vil I kunne se mine landskabsmalerier med motiver fra mange egne af Danmark og billeder med kolorit; idet jeg også maler i andre genrer. På denne udstilling viser jeg også Sønderjyske motiver.
Se artikel fra pressen om udstillingen i min scrapbog – klik her!
Åbningstid: tirsdag kl. 14.30 – 18, og lørdag 10.30 – 14 (dog ikke kommende lørdag 27.2)
Kommer I langvejs fra, eller er I kun kort tid i byen, så ring og lav en uforpligtende aftale om åbning – også om søndagen.
I påsken kun åben 2. påskedag. Sidste udstillingsdag: d. 28. April 2016
Her ser I mig glad i atelieret foran mit nye store maleri ”Mod Stranden”.
Håber vi ses!