Glade sommerbilleder og varm bronzekunst – Sct. Hans og visefestival i Skagen!
Du / I inviteres til en Sommerudstilling i Galleri Molevit i Skagen 23. juni – 5. juli 2015
Udstillingen viser helt nye indtryk i de ekspressive landskabsmalerier, jeg har arbejdet på det sidste år eller længere. Mange af disse billedlige udtryk er inspireret af naturindtryk fra Vestkysten i Nordjylland. I år har jeg dristet mig til stærkere farver i flere af malerierne.
I mine malerier må man godt fornemme.. “at der er noget mere derude”. Noget, der på en gang er større end en selv, men som man samtidigt er uløseligt forbundet med.
Der sker en udvikling, i samfundet og med os alle, og det afspejler sig også i min kunst. Min udtryksform er dog forsat genkendelig – og nye malerier / film mv. vil du /I allerede nu kunne se på min HELT NYE hjemmeside: www.k-hjortlund.dk
På denne udstilling fortsætter jeg det gode samarbejde med bronzekunstneren Lene Purkærr Stefansen, som viser sine nye bronzeskulpturer, og bronzebilleder. Se mere om Lene på: www.lenepurkaer.dk eller på facebook.
Vi synes selv at bronzen og malerierne på denne udstilling giver en særlig oplevelse , og den vil vi gerne formidle videre til dig/jer.
Vi holder MIDTVEJS – FERNISERING fredag d. 26. juni kl. 15 – 20, hvor vi serverer et glas og lidt snacks – men I er naturligvis velkomne i hele perioden, hvor der i første uge fejres Sct. Hans i Skagen,og i anden uge afholdes VISE FESTIVAL
Galleri Molevit: 50 m fra Torvet – Jens Klarupsvej 1, Skagen
På forhåbentligt gensyn på “Toppen af Danmark”
No comments yet