Jeg udstiller lokalt i Sønderborg fra d. 1. – 30. november i lyse og lette lokaler hos:

Nordea
Perlegade 9
6400 Sønderborg
(Dagligt kl. 10 – 16).

Det er min første større offentlige udstilling siden foråret, og I vil kunne møde mig personligt torsdag d. 10. og tirsdag d. 29. november – begge dage kl. 15 – 16, hvor banken samtidig er vært ved en lille glad kop kaffe!

Ved samme lejlighed præsenterer færøske Berghild Lamhauge Holst sine ekspressive portræt-malerier.

Det kunne være hyggeligt at møde jer her!

”Impressions” (40 x 52 cm.)


I Nordtyskland, Kiel er jeg aktuelt repræsenteret på den censurerede Vandre-udstilling ”Grænzeland”, som går over grænsen d. 22. januar – 26. februar hvor den vises i Det røde Palæ, Palævej 12 i Augustenborg. Herefter vises udstillingen i Skærbæk, Kunstnerhuset og slutter i maj 2017 i Flensborg, Kulturturm. Se evt. mere: www.ffkk.org


I dette nyhedsbrev vil jeg også gerne orientere jer om ”Kunstværket” i Augustenborg, som er en form for kunstnerkoloni for 51 forskellige kunstnere – og jeg er en af dem! Her starter jeg forberedelser, i den lange proces, det er for mig at male hvert billede, inden endelig færdiggørelse i mit atelier. ”Kunstværket” er et spændende dynamisk sted, som er åbent for publikum den sidste weekend hver måned lørdag – søndag kl. 11 – 16, hvor nogle kunstnere samtidig arbejder i deres værksted, og andre viser rundt.

“På Oplevelse” (60 x 102 cm.)

I er velkomne til at kontakte mig for et besøg i mit primære atelier efter Nordea udstillingen, og ellers ønsker jeg hyggelige tider til Jer ALLE i de kommende måneder!

Der sker hele tiden noget på Perlegade i Sønderborg…

Indtil sidste åbningsdag d. 10. maj viser jeg smuk bronze og mine nyeste malerier i Butiks-galleriet, Perlegade 73 (tæt på Føtex).

Kom ind og se enkelte lokale motiver fra Høruphav og Sønderborg, foruden de øvrige nyere ekspressive landskabsmalerier… og oplev også de nye smukke bronzefigurer, skabt af den Nordjyske billedhugger Lene Purkær Stefansen (se hjemmeside).

Lene og jeg har udstillet sammen i Skagen i flere år, og jeg har meget ofte oplevet publikums begejstring over hendes værker, hvor temaerne er det følelsesmæssige samspil mellem mennesker. Jeg er glad for at kunne præsentere disse empatiske bronzefigurer i Sønderborg – flere af dem kan ses i udstillingsvinduet.
Det er dejligt at vise min kunst i min egen by, og jeg har haft en rigtig fin udstillingsperiode i en dejlig butik, (som nu kan lejes af andre!) – så tak til jer, der har været forbi, og velkommen til jer, der stadig kan nå at få en oplevelse i Perlegade!
De fleste gæster har bemærket og kommenteret det særlige lys, farverne og oplevelserne i malerierne. Måske vil du også opleve det?

 

“Udsyn – Dybbøl Banke” 2 stk. (72 x 100 cm)

 

Butiks-Galleriet, Perlegade 73, Sønderborg har åbent de sidste 6 åbningsdage:

April
Tirsdag  d. 26 kl. 14.30 – 18
Fredag d. 28. kl. 14.30 – 18
Lørdag d. 30. (lukket)

————————————–
Maj
Tirsdag d. 3. (lukket)
Onsdag d. 4. kl. 14.30 – 18
Fredag d. 6. kl. 14.30 – 18
Lørdag d. 7 kl. 10.30 – 14

Tirsdag d. 10. maj kl. 14.30 – 18 – sidste åbningsdag.

Kontakt mig endelig for et uforpligtende besøg i galleriet eller i mit atelier-værksted, på Ydunsvej, når udstillingen er afsluttet.

På forhåbentligt Gensyn og Godt Forår til alle!