Indbydelse til FORÅRSUDSTILLING i Billund Kunstforening 11. april – 6.maj 2018.

Fernisering Onsdag d. 11. april kl. 17. hvor jeg selv er til stede og håber at møde flere af Jer!

”På Tur” (60 x 80 cm.)


På denne separat-udstilling viser jeg de nyeste af mine ekspressive, men også empatiske landskabs – malerier fra Danmark: vest, syd, nord og rundt omkring, men også enkelte eksperimenterende billedlige udtryk er med på udstillingen. Her er en sjælden mulighed for at se helheder i mit arbejde; idet jeg længe har koncentreret mig om arbejdet i atelieret, og nu glæder mig til at vise jer resultaterne. 
På ferniserings-dagen kan I også hilse på den nordjyske bronzekunstner Lene Purkær Stefansen som viser et udvalg af sine meget populære bronze-skulpturer;  inspireret af det følelsesmæssige samspil mellem mennesker med inspiration fra hverdagen.

Se mere på: www.lenepurkaer.dk

Billund Centret
Hans Jensens vej 6, 7190 Billund (kort)
Åben mandag – fredag 8 – 22, søndag og helligdage 8 – 20.

“Transformation”


Sommer aktiviteter

  • 5 – 17. juni: ”Galleri Molevit” – Skagen midtby
  • Juli – august: ”Benniksgaard Hotel” – Flensborg Fjord

“Udsyn – Gyldent Lys”, 2 x (84 x 101 cm.)

Ny udstilling i Sønderjylland!

5. November 2017 19:52  /  Europe, Udstilling

Udstilling i November – December på Privathospitalet i Kollund – tæt på den danske grænse i Sønderjylland

Her kan I se flere af mine eksperimenterende malerier – med hver deres udtryk og historie, hvor jeg har anvendt andre materialer / teknikker. I vil også kunne se mine ekspressive landskabsmalerier fra forskellige egne af Danmark. Flere i små formater.

Privathospitalet i Kollund
Bredsdorffvej 10
6340 Kollund

Udstillingens åbningstid: hverdage 9 – 17, fredag 9 – 16.

”Impression” (24 x 30 cm.) og Against Sunset (60 x 102 cm.)

Det overrasker mig selv – igen, igen, hvor lang tid, det tager at få arbejdet ”det rigtige udtryk frem” i hvert maleri. Der skal mange lag og betragtninger til – og der skal arbejdes ”frem og tilbage”, før motivet endelig efter lang tid, fremstår enkelt og ukompliceret – og maleriet er færdigt!

“Sommer i Danmark” (60 x 80 cm.)

Med hensyn til 2018, kan jeg oplyse allerede nu, at en af årets sommer-udstillinger bliver i Skagen – i Galleri Molevit i starten af Juni (5 – 17. juni 2018). Jeg glæder mig til et gensyn.

Tak for mange henvendelser og efterfølgende besøg i mit atelier i Sønderborg i det forgangne år. Det er altid dejligt at møde jer, og vise nye og igangværende arbejder frem. Lokalt arbejder jeg lige nu sammen med en aktør, på spændende planer om kommende atelier-besøg af små grupper udenbys gæster.

Netop nu vil jeg selv kunne være til stede på den aktuelle udstilling i Kollund, hvis det ønskes. Kontakt mig gerne og lav en aftale herom. Billederne udskiftes med andre ved evt. salg.

Glade November hilsner til Alle 
Kirsten Hjortlund