Ny udstilling i Sønderjylland!
Udstilling i November – December på Privathospitalet i Kollund – tæt på den danske grænse i Sønderjylland
Her kan I se flere af mine eksperimenterende malerier – med hver deres udtryk og historie, hvor jeg har anvendt andre materialer / teknikker. I vil også kunne se mine ekspressive landskabsmalerier fra forskellige egne af Danmark. Flere i små formater.
Bredsdorffvej 10
6340 Kollund
Udstillingens åbningstid: hverdage 9 – 17, fredag 9 – 16.
Det overrasker mig selv – igen, igen, hvor lang tid, det tager at få arbejdet ”det rigtige udtryk frem” i hvert maleri. Der skal mange lag og betragtninger til – og der skal arbejdes ”frem og tilbage”, før motivet endelig efter lang tid, fremstår enkelt og ukompliceret – og maleriet er færdigt!
Tak for mange henvendelser og efterfølgende besøg i mit atelier i Sønderborg i det forgangne år. Det er altid dejligt at møde jer, og vise nye og igangværende arbejder frem. Lokalt arbejder jeg lige nu sammen med en aktør, på spændende planer om kommende atelier-besøg af små grupper udenbys gæster.
Netop nu vil jeg selv kunne være til stede på den aktuelle udstilling i Kollund, hvis det ønskes. Kontakt mig gerne og lav en aftale herom. Billederne udskiftes med andre ved evt. salg.
Kirsten Hjortlund
No comments yet