Invitation til Kunstoplevelse i Skagen!
Kære Alle – både Kunder og Gæster i galleriet fra tidligere udstillinger, samt øvrige interesserede
Efter Pinse – onsdag d. 11. juni – søndag d. 22. juni (begge dage inkl. Kl. 11 – 18), vil det glæde mig at vise jer min og Lene Purkær Stefansens Sommerudstilling, som finder sted i Galleri Molevit – Skagen Galleriet er beliggende Jens Klarupsvej 1. Det er fra Torvet 50 m af en skråvej mod Plesners Hotel og Hotel Petit.
Her viser jeg nye store og små ekspressive malerier inspireret af indtryk i Skagen og indtryk i Nordjylland / Jylland, samt øvrige nye billedlige eksperimenter.
Mine landskabsbilleder beskrives således:
”I Kirsten Hjortlunds malerier må man godt fornemme, at der er noget mere derude. Noget, der på en gang er større end en selv, men som man samtidigt er uløseligt forbundet med”
(Tom Jørgensen, Red. af Kunstavisen)
Det er 6. sæson, jeg udstiller i Galleri Molevit i Skagen, på nær en pause sidste år, hvor jeg udstillede i Tjærehuset – Ruths Hotel, Gl. Skagen
Jeg glæder mig til at møde jer, der har mulighed for at besøge udstillingen i Skagen.
I august måned er I igen velkomne (efter aftale) i syd – i atelieret i Sønderborg.
Lene Purkær Stefansen viser bronzeskulpturer og mindre bronzebilleder.
Skulpturer, der afspejler en kærlighed til livet, og som afspejler livets små og store begivenheder.
Temaerne er oftest det følelsesmæssige samspil mellem mennesker, familien og børn.
Se mere om Lene Purkær Stefansen på: www.lenepurkaer.dk
No comments yet