Invitation til udstilling i marts
I kommende weekend 13. – 15. marts 2015 – går jeg over grænsen – og vil gerne invitere jer på Kunstmesse i Lübeck.
Jeg er udvalgt til at deltage på den censurerede HanseArt Kunstmesse, beliggende i byens centrale konferencecenter MUK, Willy Brandt Allee 10, Lübeck.
I begrænset omfang kan jeg sende adgangskort til de hurtige, der sender mig en mail.
Se åbningstid fredag – søndag mm. på www.kunstmesse-hanseart.de
Tirsdag d. 17. marts, holder jeg foredrag i Sønderborg, som er min hjemby.
På Dybbøl Bibliotek, Gl. Aabenraavej, vil jeg kl. 16 fortælle om min kunstneriske udvikling fra lærer til anerkendt billedkunstner, og vise eksempler på, hvad der inspirerer og begejstrer mig.
Biblioteket serverer en kop kaffe.
–
Når dette læses, er d. 8 marts næsten ovre – men et af mine malerier blev denne dag overrakt som en Ærespris til en kvindelig kulturpersonlighed i Sønderjylland.
Det var en glæde for mig at overvære, og jeg håber, at den lokale dagspresse orienterer yderligere om denne begivenhed.
–
Til slut vil jeg ønske jer et godt ”kommende og tidligt forår”, og på forkant fortælle at I i år kan møde mig i Nordjylland – i Skagen i Galleri Molevit fra d. 23. juni – 5. juli.
På forhåbentlig Gensyn her eller der!
No comments yet